lørdag den 3. marts 2007

Pinta-holdet tilbage paa Santa Cruz

Kaere Alle!
Efter 5 dage paa Pinta og den kaere baad "Queen Mabell" er vi (Ole, Martin, Henning, Anne og Ida) nu "hjemme" igen i Puerto Ayora paa Santa Cruz. Vi havde en rigtig god og spaendende tur og klarede os helt uden sygdom.
Det var en meget priviligeret fornemmelse at opleve saadan en oede oe: Pinta er ubeboet og faar kun besoeg af forskere en gang i mellem. Nederst paa oeen kan man faerdes nogenlunde, men laengere oppe, hvor det er mere fugtigt, lukker vegetationen helt til. Alt faerdsel foregik derfor i gaasegang efter vores "machete-mand" Nomalina, der huggede stien fri, saa vi kunne komme hele vejen op til toppen af oeen ( ca. 600 m.) . Uden Nomalina havde det uden tvivl vaeret svaert at gennmfoere vores projekter, men de lykkedes:
Ole og Martin tjekkede Oles proeveflader, Henning og Anne fik gennemgaaet alle Hennings proeveflader langs stien op til toppen og Ida fik samlet 3 populationer af Tournefortia.
Med paa turen var ogsaa et par botanikere fra Charles Darwin Research Station, der fik mulighed for at indsamle arter, der endnu ikke er registreret i stationens herbarie. Frank, en tysk forsker, der arbejder paa en lav-flora for Galapagos, fandt mindst 2 lav-arter, der er nyfund for hele oegruppen. Det er noget der goer en biolog bloed i knaeene! Men maaske ikke saa mange andre?
Den sidste dag naaede vi en tur rundt om Pinta i baaden og fik der foelgeskab af et par delfiner, ligesom vi ogsaa saa havskildpadder.
Efter en hviledag og idag en tur til toppen af Santa Cruz, kommer de naeste par dage til at handle om Galathea3 . I morgen d. 4 marts kl. 08.00 ankommer Vaedderen til Puerto Ayora og det vrimler allerede med danskere overalt i byen. Vi glaeder os!

Mange hilsener,

Galapagos-teamet

ps. billeder foelger snarest...

Ingen kommentarer:

Kort og godt om denne blog

Denne blog er oprettet for at venner og familie kan følge med i vores spændende rejse til Galápagosøerne. Vi vil undervejs vise nye billeder og fortælle små sjove historier fra dagligdagslivet på øerne. Håber I kommer til at nyde godt af bloggen. De kærligste hilsener fra Botanikerteamet: Hafdis, Ida, Christina, Marianne, Henning, Ruth og Signe

Om Galápagos

Galapagosøerne ligger 950 km fra fastlandets kyst og omfatter 13 større øer, 17 småøer og 47 rev, der ligger spredt omkring Ækvator. Det mest utrolige ved det farverige dyreliv er, at det ikke skræmmes af nærgående mennesker. Landskabet er også betagende, da det er af vulkansk oprindelse og betragtes som et af de mest vulkansk aktive områder i verden. Her findes underlige lavaformationer, sandstrande, klipper, bakker og bjerge. Floraen er ligeledes usædvanlig og imponerende. Øerne er opkaldt efter det spanske ord "Galapago" - gigantisk skildpadde. De blev opdaget i 1535 da Panamas biskop tilfældigvis sejlede til øerne, som i de næste par århundreder blev udnyttet af pirater, hvalfangere og pelsjægere. I 1835 besøgte Darwin øerne og tilbragte flere måneder her med forskning i den unikke dyreverden, der dannede baggrund for hans bog "Origin of the Species". I 1959 blev Galapagos gjort til nationalpark og Charles Darwin Forskningscentret blev grundlagt.

Hvad skal vi lave...

Nogle kunne måske være interesseret i at høre, hvad der skal ske i de fem uger, vi er på øerne. Som de fleste nok allerede ved, er projektet tilknyttet Galathea3 ekspeditionen. Vi kommer dog ikke til at sejle med Vædderen. I stedet vil vi stå pænt og tage imod, når de ankommer til Galápagos d. 6 marts 2007. På øerne skal vi undersøge en række planter, hvoraf nogle af planterne er endemiske, hvilket vil sige, at de kun findes på den pågældende lokalitet - altså Galápagosøerne. Andre, som eksempelvis Waltheria ovata findes også på Equadors fastland, men ser der anderlededes ud, hvilket er interessant. Her finder vi måske nogle fantastiske svar på evolutionens mysterier. Vi skal undersøge planternes morforlogiske og genetiske variationer. Derudover skal vi også arbejde med planternes bestøvere. Noget af arbejdet i felten skal tilmed foregå om natten, hvor man vil kunne finde os siddende med rødt cellofan på vores pandelamper og observere insekter i fuldstændig stilhed og mørke. Alt sammen bliver meget meget spændende - og vi skal nok holde jer informeret...

Hvis du vil vide mere...

Hvis du ønsker at vide mere om Galathea3-ekspeditionen kan du se på følgende links: - www.galathea3.dk - http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=425685

Vores emailadresser

Så langt væk - og så alligevel så tæt på... Vi vil så gerne, at i tænker på os derhjemme, og at I vil skrive et par emails til os: Vores emailadresser: Christina: chr_bramow@hotmail.com Signe: signebrandtlarsen@gmail.com Ida: Ida_hartvig@hotmail.com Marianne: marianp@bi.ku.dk Adser: adser@bi.ku.dk Hafdis: Hafdis-Hanna.Aegisdottir@unibas.ch