torsdag den 22. marts 2007

Farvel farvel!

Kaere Allesammen!

En sidste hilsen her fra Ecuadors fastland. Vi (Signe, Christina og Ida) har vaeret paa serioese eventyr paa den uciviliserede oe Punà syd for Guayaquil og gennemgaaet mange farer for at finde vores planter. Hvad man ikke goer for videnskaben!
Missionen lykkedes dog og vi har faaet indsamlet Waltheria, Tournefortia og Cordia. Vi er nu i sikkerhed i en lille badeby, Playas, paa sydkysten og tager idag tilbage til Quito via Guayaquil.
I Qiuto skal vi moedes med Hafdis, inden gruppen for alvor splittes. Hafdis tager hjem til Schweiz, Ida tager hjem til Danmark og Signe og Christina skal rejse videre rundt i Ecuador med deres kaerester.
En varm hilsen til resten af teamet, der nu er hjemme i Danmark og tak for en fantastisk tur.
Stik!

Kaerligst

Christina, Signe og Ida

torsdag den 15. marts 2007




































Kære Alle!
Vi har haft en rigtig dejlig tur til San Cristobal! Alt gik efter planen, og vi fik indsamlet på 5 lokaliteter. Ida fik 5 populationer af Tournefortia i hus, Signe og Christina fik 2 populationer af Waltheria, Hafdis og Marianne 2 Cordia-populationer og Anne og Henning fik indsamlet bladprøver fra flere forskellige arter af den endemiske kurvblomst Scalesia. Henning og Walther, der var med fra Charles Darwin stationen, fandt endda en helt ny population af den sjældne og truede kurvblomst Lecocarpus darwinii! Det lover godt for artens videre overlevelse. Vi havde dejligt vejr, og var så heldige at kunne spadsere lige forbi en ynglekoloni af rødfodede suler (se billede).
Nu er vi igen "hjemme" på Hotel Fernandina på Santa Cruz. De forskellige projekter skal afsluttes inden vi tager herfra, så vi har travlt med at høste frø og tælle op. Signe og Marianne er taget til Isabela for at høste frø fra de forsøg, som vi satte igang for 14 dage siden. Henning arbejder på et videre samarbejde med Charles Darwin stationen om sine permanente prøveflader. Og ellers nyder vi de sidste dage her på de fantastiske Galápagosøer, som vi desværre skal forlade på lørdag d. 17 marts.
Mange hilsener fra Galápagos-teamet!

lørdag den 10. marts 2007

Afsted til San Cristobal
























Kære Alle derhjemme!


Puerto Ayora har for en kort tid været helt invaderet af danskere! Da Vædderen lagde til, skulle en masse ombord og mange stod af, så på hvert gadehjørne hørte man dansk - ret mærkeligt at opleve her på den anden side af jorden! Ole, Henning og Marianne holdt oplæg om deres projekter til et seminar om Galathea 3 ekspeditionen - det hele foregik på Rådhuset med fint publikum!


Efter Vædderen sejlede videre den 7., har vores store gruppe været splittet op i 3: Hafdis, Ole og Martin har været afsted til Santa Fe, Ida, Henning og Anne har været på Isabela mens Signe, Ruth, Marianne og Christina blev i Puerto Ayora på Santa Cruz. Her har vi arbejdet hårdt i felten for at nå alle vores krydsningsforsøg. Vi har også så småt fået nogle spændende resultater i hus, som vi glæder os meget til at arbejde videre med når vi kommer hjem!
I aften går turen for de fleste af os mod San Cristobal på det stolte skib Queen Mabel, som vi var været afsted med tidligere - vi glæder os til en god tur! Vi kommer hjem tirsdag morgen, og så får vi travlt med at afslutte projekterne inden vi skal herfra.
Vi håber at I alle har det godt derhjemme!
Mange hilsener fra alle os


mandag den 5. marts 2007

Billeder fra Pinta

















Hej Alle!
Så er der et par billeder fra Pinta-turen:
Ole sidder på toppen af Pinta, Nomalina hugger stien til toppen fri og Henning og Anne undersøger prøvefladerne. Til sidst ses en typisk våd landgang og en af de mange delfiner, der fulgte os.
Hilsen Galapagos-teamet





Findes Paradis uden insekter?!






















Kære Alle!
Så er resten af Teamet tilbage på Santa Cruz, efter 6 dage, 4 forskellige hoteller og 1 mislykket projekt på Isabela, hvor vi boede i den lille idylliske by Villamil. Hovedformålet med vores tur til Isabela var at lave et nat-netværk, altså at iagttage bestøvere, der er aktive på planterne om natten. Vi havde forberedt os grundigt, med pandelamper og rødt cellofan (insekter kan ikke se rødt lys), men man kan desværre ikke planlægge sig ud af alt. Så vi stod i buldermørke, med en masse myg som eneste selskab - ikke en eneste bestøver viste sig, og vi måtte droppe projektet. Istedet kastede vi os over at kortlægge pollenfordeling og frøsætning hos Waltheria i forhold til individernes placering, og vi venter spændt på reslutaterne af vores hårde arbejde. Frøene skal høstes og tælles den 14. marts. Ud over alt arbejdet i felten (en flad lavamark, se billede), nåede vi en flot tur på hesteryg til verdens største aktive vulkankrater (caldera) Sierra Negra, hvor der var udbrud så sent som 2005. Det var et goldt landskab med frisk lava, hvor varmen fra jordens indre vældede op gennem dybe revner.

På vej hjem fra Isabela tidligt søndag morgen overhalede vi Vædderen, der var på vej i havn i Puerto Ayora! Om aftenen tog vi allesammen til reception på skibet i vores fineste puds - det øsede ned, og vi lignede druknede mus, da vi endelig kom om bord efter at have trodset det tropiske uvejr, kæmpe dønninger og en meget spinkel landgangsbro. Vi holdt humøret højt med fællessang i vandtaxa'en! Det blev en meget festlig aften, hvor vi fik dejlig mad og drikke og hilst på mandskabet og Kronprinsen.
Her til morgen deltog Signe og Christina i en direkte Skype-samtale hjem til Aalborg, hvor der blev afviklet en finale for unge forskere. Vi fik fortalt om vores Waltheria-projekt og håber, at vores korte indlæg fik inspireret de unge, og gav et indtryk af, hvor spændende det er at deltage i Galathea 3 her på Galapagos.

Mange hilsener fra Galathea-teamet

lørdag den 3. marts 2007

Pinta-holdet tilbage paa Santa Cruz

Kaere Alle!
Efter 5 dage paa Pinta og den kaere baad "Queen Mabell" er vi (Ole, Martin, Henning, Anne og Ida) nu "hjemme" igen i Puerto Ayora paa Santa Cruz. Vi havde en rigtig god og spaendende tur og klarede os helt uden sygdom.
Det var en meget priviligeret fornemmelse at opleve saadan en oede oe: Pinta er ubeboet og faar kun besoeg af forskere en gang i mellem. Nederst paa oeen kan man faerdes nogenlunde, men laengere oppe, hvor det er mere fugtigt, lukker vegetationen helt til. Alt faerdsel foregik derfor i gaasegang efter vores "machete-mand" Nomalina, der huggede stien fri, saa vi kunne komme hele vejen op til toppen af oeen ( ca. 600 m.) . Uden Nomalina havde det uden tvivl vaeret svaert at gennmfoere vores projekter, men de lykkedes:
Ole og Martin tjekkede Oles proeveflader, Henning og Anne fik gennemgaaet alle Hennings proeveflader langs stien op til toppen og Ida fik samlet 3 populationer af Tournefortia.
Med paa turen var ogsaa et par botanikere fra Charles Darwin Research Station, der fik mulighed for at indsamle arter, der endnu ikke er registreret i stationens herbarie. Frank, en tysk forsker, der arbejder paa en lav-flora for Galapagos, fandt mindst 2 lav-arter, der er nyfund for hele oegruppen. Det er noget der goer en biolog bloed i knaeene! Men maaske ikke saa mange andre?
Den sidste dag naaede vi en tur rundt om Pinta i baaden og fik der foelgeskab af et par delfiner, ligesom vi ogsaa saa havskildpadder.
Efter en hviledag og idag en tur til toppen af Santa Cruz, kommer de naeste par dage til at handle om Galathea3 . I morgen d. 4 marts kl. 08.00 ankommer Vaedderen til Puerto Ayora og det vrimler allerede med danskere overalt i byen. Vi glaeder os!

Mange hilsener,

Galapagos-teamet

ps. billeder foelger snarest...

søndag den 25. februar 2007

Afsked med Puerto Ayora

Hej Alle!
Igår blev vores rejsegruppe splittet i 2, da Adser, Anne, Ida, Ole og Martin tog afsted til Pinta, en af de fjernest liggende øer. De skal bo på samme båd, som vi var afsted til Floreana og Espanõla med, og er væk i 5 dage. Adsers prøveflader skal tilses, og Ida skal samle ind til sit projekt om Tournefortia. Imens er Marianne, Signe, Ruth, Hafdis og Christina fortsat med det hårde feltarbejde i den bagende hede her på Santa Cruz. Imorgen drager damerne videre til Villamil på Isabela, hvor vi især skal kigge på insekter om natten - iført pandelamper og rødt cellofan!
Vi tænker på jer alle derhjemme i kulden!
KH Team Galapagos

Kort og godt om denne blog

Denne blog er oprettet for at venner og familie kan følge med i vores spændende rejse til Galápagosøerne. Vi vil undervejs vise nye billeder og fortælle små sjove historier fra dagligdagslivet på øerne. Håber I kommer til at nyde godt af bloggen. De kærligste hilsener fra Botanikerteamet: Hafdis, Ida, Christina, Marianne, Henning, Ruth og Signe

Om Galápagos

Galapagosøerne ligger 950 km fra fastlandets kyst og omfatter 13 større øer, 17 småøer og 47 rev, der ligger spredt omkring Ækvator. Det mest utrolige ved det farverige dyreliv er, at det ikke skræmmes af nærgående mennesker. Landskabet er også betagende, da det er af vulkansk oprindelse og betragtes som et af de mest vulkansk aktive områder i verden. Her findes underlige lavaformationer, sandstrande, klipper, bakker og bjerge. Floraen er ligeledes usædvanlig og imponerende. Øerne er opkaldt efter det spanske ord "Galapago" - gigantisk skildpadde. De blev opdaget i 1535 da Panamas biskop tilfældigvis sejlede til øerne, som i de næste par århundreder blev udnyttet af pirater, hvalfangere og pelsjægere. I 1835 besøgte Darwin øerne og tilbragte flere måneder her med forskning i den unikke dyreverden, der dannede baggrund for hans bog "Origin of the Species". I 1959 blev Galapagos gjort til nationalpark og Charles Darwin Forskningscentret blev grundlagt.

Hvad skal vi lave...

Nogle kunne måske være interesseret i at høre, hvad der skal ske i de fem uger, vi er på øerne. Som de fleste nok allerede ved, er projektet tilknyttet Galathea3 ekspeditionen. Vi kommer dog ikke til at sejle med Vædderen. I stedet vil vi stå pænt og tage imod, når de ankommer til Galápagos d. 6 marts 2007. På øerne skal vi undersøge en række planter, hvoraf nogle af planterne er endemiske, hvilket vil sige, at de kun findes på den pågældende lokalitet - altså Galápagosøerne. Andre, som eksempelvis Waltheria ovata findes også på Equadors fastland, men ser der anderlededes ud, hvilket er interessant. Her finder vi måske nogle fantastiske svar på evolutionens mysterier. Vi skal undersøge planternes morforlogiske og genetiske variationer. Derudover skal vi også arbejde med planternes bestøvere. Noget af arbejdet i felten skal tilmed foregå om natten, hvor man vil kunne finde os siddende med rødt cellofan på vores pandelamper og observere insekter i fuldstændig stilhed og mørke. Alt sammen bliver meget meget spændende - og vi skal nok holde jer informeret...

Hvis du vil vide mere...

Hvis du ønsker at vide mere om Galathea3-ekspeditionen kan du se på følgende links: - www.galathea3.dk - http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=425685

Vores emailadresser

Så langt væk - og så alligevel så tæt på... Vi vil så gerne, at i tænker på os derhjemme, og at I vil skrive et par emails til os: Vores emailadresser: Christina: chr_bramow@hotmail.com Signe: signebrandtlarsen@gmail.com Ida: Ida_hartvig@hotmail.com Marianne: marianp@bi.ku.dk Adser: adser@bi.ku.dk Hafdis: Hafdis-Hanna.Aegisdottir@unibas.ch